Maia Nielsen er underviser på de klassiske yoga hold i Låsby Boldklub
Maia har mere end 20 års erfaring med yoga. Uddannet Hatha yogalærer med special-overbygning i og underviser i Gravid- & Efterfødsels Yoga samt Restorativ/afstressende yoga og Open Flow Yoga. Underviser også i Yoga for Børn, Yoga for Mænd og Dynamisk Yoga.
Under Maia's lektioner er der stor fokus på nærvær, ro, fordybelse, kropsbevidsthed og det at komme tilstede i kroppen. Glæden ved de øvelser vi laver sammen, er altafgørende. Når Maia underviser, ønsker hun altid på at møde den enkelte deltager på hans eller hendes niveau og sammen udvikle os derfra. Der er plads til at være nysgerrig og have det sjovt, alt imens både krop, sjæl og sind styrkes. Kom til yoga med tid og plads til den enkelte og oplev plads og tid til dig selv igennem din unikke yogapraksis. Maia's yoga handler ikke om at skulle præstere. Det er din invitation til at træne dit nærvær, give plads til dig selv og mærke dig selv. Nogle dyrker kun yoga for det fysiske, og det er også fedt! Det gør vi også. Hos os handler det også om at skabe et rum til dig og meget gerne give dig ro i sind og i krop.
Nanna Steensgaard Rasmussen er ny underviser i Låsby Boldklub og har hold om torsdagen, hvor klassisk Hatha yoga blandes med elementer fra yinyoga.
For mig er yoga ikke en præsentation. Det er et frirum.
Et sted hvor vi kan lægge hverdagens krav og forventninger fra os og vende opmærksomheden indad. Hvor vi giver os selv lov til til at mærke kroppen, følge åndedrættet og være tilstede - præcis som vi er.
Jeg tror , at alle kan dyrke yoga. Du behøver ikke være smidig, stærk eller have erfaring. Yoga handler ikke om, hvor langt du kan komme ned i en stilling, men den kontakt, du skaber til dig selv undervejs.
På mit hold er der plads til både ro og styrke. Vi arbejder med bevægelse, balance, åndedrættet og nærvær, så kroppen bliver stærkere og mere smidig, mens sindet får mulighed for at falde til ro.
Jeg ønsker, at du går hjem med følelsen af at have gjort noget godt for dig selv. Måske med lidt mere ro i hovedet, lidt mere lethed i kroppen og lidt mere overskud til livet.
Yoga skal ikke se ud på en bestemt måde, det skal føles. Du er velkommen præcis, som du er.