Klassisk Hatha Yoga er hensyntagende og velegnet for seniorer.
Hatha yoga er en yoga med god tid til en masse dejlige blide stræk.Både siddende, stående og liggende stræk. Du vil møde balanceøvelser, åndedrætsfokus, styrkende øvelser, blide yin stræk, sansebaserede øvelser og meget andet, der efterlader dig varm, bevægelig og afspændt.
Vi starter altid med en centrering, hvor vi lander sammen og finder fokus på især åndedrættet og det at komme tilstede i kroppen.
Vi afslutter altid med en liggende afspænding på ca. 10 minutter, der kan inkludere en kropsscanning/visualisering eller være i total stilhed eller med blid musik.
Holdet er for alle, er hensyntagende og for nybegyndere eller dig der har snust lidt til yoga før.
• Hensyntagende, afstressende og beroligende øvelser.
• Styrkende øvelser. Balanceøvelser.
• Stræk og afspændings øvelser, som lindrer evt. gener og genopbygger.
• Liggende afspænding med fokus på at skabe ro og balance og fornyet energi.
Maia Nielsen - Yoga instruktør