Efterfødsels yoga er for alle nybagte mødre, uanset kropsbygning, fitnessform og vægt. Også hvis du aldrig har dyrket yoga før eller endda har meget erfaring med yoga. Efterfødsels yoga styrker og smidiggør kroppen, med øvelser der blidt får kroppen til at genvinde sin fysik. Der vil være fokus på at styrke mave, ryg og lænd, samt genoptræne bækkenbund. Og der vil være afspændingsøvelser der hjælper på ophobede spændinger i nakke og skulderområdet, som ofte er belastet af at bære på baby og af at amme. Der vil blive arbejdet med åndedrætsfokus for at komme helt ned i kroppen. Efterfødsels yoga kan være det åndehul i løbet af ugen, hvor der er tid til at mærke efter, mærke åndedrættet, finde ro og få gang i kroppen igen. Der afsluttes med en energigivende afspænding, hvor du får tid til at mærke resultatet af dagens yogapraksis og få givet helt slip.
EFTERFØDSELS YOGA FORLØBET INDEHOLDER:
• Hensynstagende, afstressende og beroligende øvelser.
• Styrkende øvelser.
• Stræk og afspænding, som lindrer gener og genopbygger.
• Bækkenbundsøvelser.
• Vi kigger på om der evt. er RECTUS DIASTASE/ delte mavemuskler og laver øvelser til at genoptræne mavemuskler sammen med bækkenbund.
• Afspænding med fokus på at skabe ro og balance og fornyet energi.
• Åndedrætsfokus.
• Mulighed for at sparre, dele erfaring og tanker med andre mødre.
HVORNÅR KAN DU STARTE?
Du kan først starte på holdet ca. 9 uger efter fødslen, efter 8 ugers tjek ved egen læge. Ved kejsersnit bedes du tale med din læge om, hvornår du kan starte.
DE PRAKTISKE DETALJER:
Medbring behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.
Du kan have baby med og amme/give mad når der er behov for det. Baby kan ligge og kigge på eller sove ved siden af dig. Og din baby kan også sove i lift lige ved siden af yogarummet i det lune forlokale. Barnevogne skal parkeres foran bygningen og må ikke køres ind. OBS: Du kan have baby med til efterfødsels yoga indtil baby begynder at kravle.