Maia Nielsen er underviser på de klassiske yoga hold i Låsby Boldklub

Maia har mere end 20 års erfaring med yoga. Uddannet Hatha yogalærer med special-overbygning i og underviser i Gravid- & Efterfødsels Yoga samt Restorativ/afstressende yoga og Open Flow Yoga. Underviser også i Yoga for Børn, Yoga for Mænd og Dynamisk Yoga. 

Under Maia's lektioner er der stor fokus på nærvær, ro, fordybelse, kropsbevidsthed og det at komme tilstede i kroppen. Glæden ved de øvelser vi laver sammen, er altafgørende. Når Maia underviser, ønsker hun altid på at møde den enkelte deltager på hans eller hendes niveau og sammen udvikle os derfra. Der er plads til at være nysgerrig og have det sjovt, alt imens både krop, sjæl og sind styrkes. Kom til yoga med tid og plads til den enkelte og oplev plads og tid til dig selv igennem din unikke yogapraksis. Maia's yoga handler ikke om at skulle præstere. Det er din invitation til at træne dit nærvær, give plads til dig selv og mærke dig selv. Nogle dyrker kun yoga for det fysiske, og det er også fedt! Det gør vi også. Hos os handler det også om at skabe et rum til dig og meget gerne give dig ro i sind og i krop.
 
 
Lone Thomsen er underviser i Låsby Boldklub på yoga holdet alene målrettet herrer
 
38 årige Lone har brugt yoga og meditation til at bryde ud af et liv med selvhad, overvægt og generel usund livsstil, samt fysiske smerter.
Med den erfaring i bagagen sprang Lone i 2018 ud som yoga instruktør ligesom hun også underviser i mindfulness.
Ved hjælp af Yoga og Mindfulness-giver Lone støtte og motivation når og hvor man har mest brug for det, f.eks. som supplement til genoptræning og vægtabs forløb.
 
Lone bestræber sig altid på at skabe et så rummelig og præstations frit rum som muligt. For Lone handler yoga ikke om at kunne udføre stillingerne perfekt, men mere om at øge kropsbevidstheden og om at opdage hvad der sker i kroppen og sindet på vej ind og ud af stillingerne. Yoga er ikke et mål der skal nås, men en mulighed for at lære sin krop at kende på en måske helt ny måde.